Redaktør af fagforeninger

stig_poulsen

Member
Joined
Nov 7, 2005
Messages
6
Hej

En lille forhistorie:

Jeg undrede mig over en forældet beskrivelse af www.lo.dk, hvor jeg er webredaktør.

Indsendte rettelse og beskrivelser af yderligere et par urls - der skete ingenting.

Søgte om at blive redaktør af afsnittet med danske fagforeninger, så jeg kunne få en korrekt beskrivelse.

Blev afvist som redaktør - uden andet end standardbegrundelser

Efterfølgende blev der lavet rettelse af beskrivelsen af www.lo.dk - men ikke den tekst jeg havde foreslået.

- - -

Enten må den pågældende redaktør give en konkret begrundelse for afslaget, eller også må vedkommende få lavet nogle flere urls.
Der er forældede beskrivelser og måske halvdelen af alle fagforeninger, både i LO, AC og FTF (Som er hovedorganisationerne) mangler en url/beskrivelse.

Det synes jeg ikke er godt nok.

Med venlig hilsen

Stig Poulsen
webredaktør, LO
 

jensarentoft

Editall/Catmv
Joined
Mar 12, 2004
Messages
268
Som oplyst i e-mailen med afslaget kan der af tidsmæssige årsager ikke gives begrundet afslag på hver ansøgning. En del af din tekst ovenfor giver en stor del af begrundelsen:

Søgte om at blive redaktør af afsnittet med danske fagforeninger, så jeg kunne få en korrekt beskrivelse.

Man må ikke kun redigere sit eget site eller sites man er knyttet til. Der godkendes ikke redaktører for at de blot skal rette beskrivelsen på deres eget site.

Jeg har ikke redigeret i den omtalte kategori for nylig, men jeg synes at den nuværende beskrivelse for www.lo.dk er ok. Man kan ikke forlange at få sin egen beskrivelse optaget. Generelt må der forventes en lang tid på behandling af indsendte forslag/sites.
 

stig_poulsen

Member
Joined
Nov 7, 2005
Messages
6
Hvad med resten??

Tak for reaktionen på en af de sætninger jeg skrev.


jeg kan sagtens leve uden at være redaktør af denne kategori. Og jeg beklager, at jeg har formuleret mig misvisende: Når jeg søger om at blive redaktør af en kategori, er det selvfølgelig for at redigere hele kategorien.

Men jeg mangler din reaktion på, at kategorien fagforeninger mangler en masse fagforeninger og derfor reelt er ubrugelig


Med venlig hilsen

Stig Poulsen
Webredaktør, LO
 

mads2000

Member
Joined
May 26, 2004
Messages
172
Men jeg mangler din reaktion på, at kategorien fagforeninger mangler en masse fagforeninger og derfor reelt er ubrugelig
Hvorvidt kategorien er ubrugelig eller ej, lader vi brugerne af kataloget om at bedømme. Til dato har det vist sig, at en del brugere finder kataloget ok. En del webmastere er uenige, ene og alene fordi de mener, deres eget site er forkert beskrevet.
Vi arbejder dagligt med at udbygge og forbedre kataloget, vi får ikke løn og modtager (som påstået andetsteds i dette forum) ikke bestikkelse, hvorfor du som udgangspunkt kan gå ud fra, at beskrivelserne er i overensstemmelse med de retningslinier, der nu en gang er enighed om i dette lille samfund af 70.500 redaktører.
 

jensarentoft

Editall/Catmv
Joined
Mar 12, 2004
Messages
268
Men jeg mangler din reaktion på, at kategorien fagforeninger mangler en masse fagforeninger og derfor reelt er ubrugelig

World/Dansk indeholder i øjeblikket 56.790 links og indeholder dermed ikke alle danske sider eller alle fagforeninger. Det tager mange år at bygge et stort katalog, så tålmodighed er nødvendig. Jeg synes ikke kategorien er ubrugelig, selvom den ikke indeholder alle fagforeninger.
 

stig_poulsen

Member
Joined
Nov 7, 2005
Messages
6
Lidt starthjælp - med forlov

Hej med jer


Uanset, hvordan I vender og drejer det, er det uhensigtsmæssigt, at kataloget ikke indeholder mange af de store danske fagforeninger.

Her er lidt starthjælp, hvis jeg må være så fri:

Der er 4 hovedorganisationer for fagforeninger i Danmark.

Ledernes Hovedorganisation, FTF, AC og LO:



Link til oversigt over LO's medlemsorganisationer

http://www.lo.dk/view.asp?ID=2932


Link til oversigt over FTF's medlemsorganisationer

http://www.ftf.dk/page.dsp?page=5676

Mange af FTF's fagforeninger er meget små og sluttet sammen i grupper. Her kan i se størrelserne og grupperne:

http://www.ftf.dk/multimedia/medlemstal_pr_1_1_2005__070705.pdf



Link til AC's medlemsorganisationer

http://www.ac.dk/625


Ledernes hovedorganisation er én samlet organisation (med lokalafdelinger) - www.lederne.dk


Uden for hovedorganisationerne er suverænt den største fagforening Kristelig Fagforening - men den har i allerede.


Med venlig hilsen

Stig Poulsen
Webredaktør, LO
 
This site has been archived and is no longer accepting new content.
Top